Designer Lisbet Friis

Et portræt

 

Den anerkendte tekstildesigner Lisbet Friis har arbejdet tæt sammen med Fabula Living siden 2013 og har været med til at omsætte firmaets designvision til et enkelt og iøjnefaldende udtryk.

Den prisvindende designer bidrager med en omfattende viden om mønstre, farver og materialer og deler virksomhedens sans for detaljer og passion for at skabe langtidsholdbart design.

I sit studie i skoven i Raadvad nord for København er designeren konstant i gang med at tegne, udforske, prøve og teste materialer og farver. Eksperimenterne resulterer ofte i internationale udstillinger og senere ideer til designopgaver for virksomheder. Gennem årene har hun udviklet klassiske farver og mønstre til mange internationale projekter. Som udgangspunkt er alt drevet af en personlig og kunstnerisk proces.

Selv om hun rejser over hele verden og opfanger skiftende stemninger og værdier i samfundet, er udtrykket fast forankret i den nordiske tradition og en stærk forbindelse til naturens lys og farver. Inspireret af det foranderlige danske vejr som f.eks. skønheden i en tæt, grålig tåge, forvandler hun naturens farveskema, personlige fornemmelser og humør til bestemte farver eller mønstre.

I 2017 kollektionen har hun taget afsæt i det tætte forhold til naturen og skabt en afbalanceret palet af afdæmpede og rene farver - fra de blege blå og sand farver på en nordisk strand til brunlige flader på flade, nøgne marker.

Naturens stemninger er ubesværet vævet ind i kollektionen, der bringer en naturlig fornemmelse af ro ind i hjemmet i en tid, hvor alle længes efter mere stilhed og fred.

Hvert design er unikt, men kollektionen er samtidig tænkt som en helhed, en serie, hvor tæpperne kan mikses på kryds og tværs. Designeren har ønsket at skabe en harmonisk kollektion med et naturligt farvetema, der understreger, samler og komplimenterer forskellige træsorter og resten af hjemmets indretning.

Stilen er holdt helt enkel og klassisk, og det er den unikke tilgang til farver, detaljer og håndværk, der får hvert design til at skille sig ud med subtile overraskelser som et strejf af gult og en helt særlig blanding af hør og uld.

Takket være en kompliceret væveteknik kommer hendes færdigheder endnu mere til udtryk i det fantastiske, blåternede Lotus design, der er kollektionens mest markante nyhed.

Endnu en gang har hendes fornemmelse for hver en lille detalje i naturen og talent for at omsætte stemningerne resulteret i nye, friske, moderne og alligevel klassiske tæpper og noget, der er umiskendeligt Fabula Living.