Plejevejledning

For at forlænge tæppets levetid anbefaler vi altid at lægge et underlag under tæppet.

Et underlag sikrer, at tæppet ligger fast og evt. farveafsmitning undgås.

Nogle af vores kelimtæpper er vendbare og vi anbefaler, at tæppet vendes hvert halve år.

Undlad at placere tæppet i direkte sollys.

Daglig rengøring:

Tæppet støvsuges efter behov. Støvsug aldrig tæppet med støvsugermundstykkets børster fremme.

Alternativt rystes tæppet let udenfor. Der må aldrig bankes på tæppet.

Plet-rensning, gælder kun tæpper i uld:

Gnid ganske forsigtigt på tæppet med en fugtig klud.

Grundigere rengøring:

Tæppet må ikke vaskes, men skal renses på professionelt renseri.